tirsdag den 31. marts 2020

Dag 5


Dagens sidste opgave - Spørgsmål til dagens anden tekst "(Digital) dannelse til myndighed og demokratik" fra Unge Pædagoger 2/2018


1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele
taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten?

Danmark ligge langt fremme i digitaliseringsfeltet, og det vurderes politisk vigtigt at arbejde for at bevare (og fremme) denne position
  • Hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.

NEXT har på højeste sted besluttet at skolen skal formulere og implementere en ambisiøs digitaliseringstrategi. Hvor alle brancheafdelinger skal være med til at indføre en digital strategi.



2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring
digitalisering og uddannelse?

Forfatterene gør os opmærksom på at digitaliseringen også har en skyggeside. Vi har adgang til nærmest uendelig information, og dermed også adgang til fake news, propaganda og meget andet. For at kunne navigere i dette, mener forfatterene at, digital (ud)dannelse er nødvendig. At vi og vores elever kan færdes bevidst og kompetent online.



3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:
  • Brugerne?
  • Et enkelte menneske?
  • Den måde vi er sammen på som mennesker?
  • Samfundet?
  • Inden for uddannelsesverdenen?
  • Myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse

Nogle af de udfordringer som forfatterene peger på er, den distance mange oplever i cyberspace, som afstedkommer at de gængse "regler" for omgang med andre ændrer sig. Man føler ikke samme ansvar for relationer i cyberspace, som man føler i den virkelige verden. Vi falder hurtigere for gruppementalitet og vores empatiske evner svækkes. Dernæst kan vi nemmere påvirkes, f.ex. som de amerikanske og engelske vælgere blev det ifbm. hhv. præsidentvalget i '16 og Brexit-afstemningen. Et billede på at manglende digital (ud)dannelse kan undergrave hele vores demokratiske fundament.



4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende
forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet?
  • giv også gerne egne eksempler
Opmærksomheden omkring de bagvedliggende motiver for udbyderne på nettet er meget vigtige for at kunne navigere sikkert og ansvarligt. F.ex. egen forståelse for at "hvis noget er gratis på nettet, er det dig der er varen"


5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse /
mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital
myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?

Forfatterne foreslår bl.a. indførelsen af faget informatik i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. De påpeger også vigtigheden af ikke at begrænse sig til undervisning i digitale teknologier, men også brede det ud til undervisning med digitale teknologier.



6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske
designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

Vi talte om der kolosale betydning temaet har, også på EUD-området. Vi var enige om at vi sagtens kan inddrage det i fag som innovation, erhvervsøkonomi, forretningsudvikling osv. Og selvom det er oplagt at tænke det ind på GF1 og GF2, tænker jeg ar det på mange måder, er endnu mere relevant for vores HF-elever, der, for manges vedkommende, står overfor at skulle være selvstændige, med stort behov for at kunne begå sig i den digitale verden, f.ex i form af markedsføring via de sociale medier.



tirsdag den 17. marts 2020

Mit eget take på en Flipped Video

Det jeg har valgt som mit praksiseksempel er: Et nyt tiltag fra Fotografuddannelsen, om at indføre en ny praksis, hvor vores elever skal lave en serie opgaver, i de perioder i mellem skoleophold, hvor de er ude i praktikvirksomhederne. Særligt vil jeg tage fat i de kommende HF2 elever. 

Ud over den åbenlyse årsag til denne nye praksis, har tiltaget også til formål at involvere virksomhederne mere i deres elevers læring og udvikling, specielt i de perioder, hvor eleverne er "hjemme". Dette forsøger vi at understøtte, Dels ved at formulere opgaverne relativt overordnet, således at virksomhederne skal præcisere opgaverne efter deres behov, dels ved at udlægge den formative evaluering og vejledning ifbm. opgaveløsningen, til de elevansvarlige ude i virksomhederne





Som intro til det nye tiltag, vil jeg lave en video, der forklarer om tankerne bag det, samt en hurtig gennemgang af selve opgaverne. Derudover vil jeg også fortælle om tankerne bag og kort forklare om virksomhedernes rolle i opgaveløsningen.

Grunden til at jeg vælge at kommunikere via en video, er at vi tidligere har erfaret at de skrivelser, som skolen fremsender til virksomheder og elever, ikke, i særlig høj grad, bliver læst og forstået. Jeg håber at jeg kan kommunikere mere i øjenhøjde ved at vælge video.



Dagens opgave med Corona-benspænd

Den opgave vi skulle lave i dag, er blevet minimeret pga. Corona-problematikken. Fordi vi alle sidder derhjemme, er det meget vanskeligt at producere video, særligt inden for den tidsramme der er afsat. 

Derfor valgte vi i gruppen af gøre brug af en video Jan allerede havde lavet, der viser hvordan man rører en mayonaise. Den integrerede vi i Microsoft formular, efter at vi havde lagt den på min youtube kanal. I formularen stiller vi nogle spørgsmål der kan afslører om eleverne har set og forstået indholdet.

Mayo-Formular

mandag den 2. marts 2020



Mit foreløbige oplæg til en opgaveformulering, inden jeg tager fat på interviews af mestrene, i de nærmeste dage.

Opgaveformulering til det kommende HF2 2020:

Inden du møder ind til holdstart skal du have 5 billeder klar til gennemgang på første undervisningsdag. De fem billeder skal hægtes til uddannelsens hovedkategorier. 

Der skal afleveres 1 billede i hver af hovedfagene:
  • Personfotografi (portræt, fashion, etc.)
  • Arkitektur (arkitektur, industri, interiør, etc)
  • Stilleben (produktfoto, gastronomisk fotografi, reklame, etc.)

Samt to billeder fra specialefagene:
  • Frie Specialefag
    • Kunstfotografi
    • Reportagefotografi
    • Den Internationale fotografiske arbejdsplads
    • Industri / Reportage
    • Arkitektur og interiørfotografering
    • Stilleben fotografering
    • Portræt og personfotografering
    • Design

Mål
Målet med denne opgave er at understøtte den kreative læreproces ude i praktikvirksomhederne, samt opdyrke samarbejdet i mellem elev, skole og virksomhed. Derfor lægger vi op til at arbejdet diskuteres og understøttes ude i virksomheden. Dels vha. vejledning i forbindelse med produktionsplanlægning, dels ved at afsætte tid til produktion af de fem billeder.

Aflevering
Alle fem billeder skal afleveres i to versioner:
  • Lav opløsning til visning på skærm: sRGB, 72 ppi, max 1920 px gange 1080 px 
  • Høj opløsning til print: AdobeRGB, 300 ppi, max A3

Evaluering
Billederne vil blive evalueret ud fra deres billedemæssige indhold og tekniske kvalitet. 

onsdag den 26. februar 2020

Hvad har jeg med fra anden undervisningsgang?

Dagens afsluttende lektie:

Hvad har jeg med fra dagen, i forhold til:



Ideer til løsning af min praktikumudfordring (min problemstilling)
Jeg vil planlægge et opgavemodul til kommende HF2 elever på Fotografuddannelsen, med afsæt i TPACK modellen, hvor jeg vil oprette et "mellem"- hold på Next's LMS: It's Learning, og her give adgang til både kommende elever og deres mestre/elevansvarlige ude i praktikvirksomhederne.

Billedresultat for TPACK

Jeg har i dag interviewet HF1 elever, som alle har modtaget idé meget positivt. De ser særligt positivt på at virksomhederne skal/kan involveres i elevernes læring i praktikperioderne. Dog er eleverne også bekymrede for om, hvorvidt det er muligt at aktivere virksomhederne. De foreslår en mere personlig form for henvendelse, frem for en standardskrivelse fra skolen a la velkomstbrev.
Jeg vil interviewe mestrene i det omfang det er muligt, inden for denne tidsramme.

Samarbejdsformer
Jeg synes det var rigtig fint at arbejde i både ekspert- og eksperimentgrupperne, men det gav anledning til unødig forvirring, at navnene på de to kategorier af grupper, ligner hinanden så meget. Derudover synes jeg at den tid der var afmålt til gruppearbejderne kunne overvejes, da jeg ville have foretrukket mindre tid til første opgave, men til gengæld mere til til sidste opgave.


Egen læreproces
Jeg synes at diskussionerne i grupperne om det læste stof, er en god måde at komme et trin dybere i forståelsen af stoffet, men metoden kræver dog at deltagerne har læst og forstået stoffet nogenlunde, hvilket nok ikke var tilfældet her...

tirsdag den 25. februar 2020

Afprøvning af model i gruppe 6

Vi har valgt af fokusere på to modeller: TPACK og FlippedLearning

Ekspertpuslespil - TPACK - Ekspertgruppe 2

Pædagogisk Viden -  Hvordan
Fagfaglig Viden - Hvad
Teknologisk Viden - Parter


  • Hvad kendetegner modellen? 
  • Hvilke elementer i modellen er særligt interessante i jeres optik? 
  • Hvor kan I med fordel anvende modellen? 
  • Hvilke udfordringer ser I ved modellen? 

Ekspertgruppens noter ligger på Patricks blog her:

mandag den 24. februar 2020

Problemstilling - Måske...

På seneste LUU-møde blev der ytret ønske om generelt mere kontakt til mestre og elever der er på praktikophold. Særligt blev der formuleret ønske om at eleverne skal stilles opgaver der skal arbejdes med i mellem skoleophold. Min tanke er at undersøge om skolens LMS kan rumme denne opgave, altså med adgang for både elever, mestre og undervisere.

Jeg vil undersøge mulighederne med Next's LMS ansvarlig Claus Boisen, primært for at undgå at lægge nye digital platforme til de allerede eksisterende. Mediebilledet er mudret nok i forvejen og vores elever er meget selektive i deres brug af digitale kommunikationsplatforme og succesen er i høj grad afhængig af, at mestre og elever tager godt i mod projektet.

Onsdag vil jeg tale med eleverne om selve opgaveformuleringen og også diskutere formen. Torsdag til teammødet om hvordan vi kan håndtere stilladsering og evaluering

fredag den 21. februar 2020

Mine tanker om første undervisningsdag

Opsamling / feedforward


Hvad er gået godt?
Godt at komme i gang efter en lidt hovedkuls start: Jeg var lidt på hælene, fordi jeg ikke havde nået at få min gmail og blog op at køre. Jeg havde ikke været opmærksom på den del af forberedelsen, ligesom jeg heller ikke har fået talt med mit team og leder om vores digitale udfordringer. Men det virker som gode og interesserede folk på holdet og godt at se dem jeg kender i forvejen :) Det skal der nok komme noget godt ud af!

Hvad har været en udfordring? 
Jeg synes det er et stort hold og savnede en ordentlig intro til folk. Jeg ved hvor stor betydning det har med en god fornemmelse af praksisfællesskabet... Håber der kommer lejligheder til at lærer nogle af de andre bedre at kende ved senere lejlighed. Jeg er også udfordret af formen; måske er bloggen som format forældet... men det for nok ikke den store betydning fremadrettet. Lidt ærgerligt at vi ikke brugte mere tid på at tale om dagens ellers vanvittigt spændende emne: Digital dannelse, men i stedet talte om praktikaliteter vedr. eksamensform osv.


Hvad vil du have særligt fokus på næste gang i forhold til egen læreproces?
Jeg vil prøve at få fokuseret min problemstilling - undersøge om den udfordring jeg talte med mit team om i torsdags, er inden for skiven: Udfordringen i at der ikke er noget overblik over lokaliteterne og udstyret i Hal-C. Jeg ved ikke om det er muligt at hægte en didaktisk model på (evt. Hiim og Hippe)



tirsdag den 18. februar 2020

Gruppe 6


Her er så holdets skarpeste gruppe :)

Blog Up: Digitale Teknologier: Afleveringsopgave d. 18/2

Her er gruppe 6's første aflevering:



Blog Up: Digitale Teknologier: Afleveringsopgave d. 18/2: Eksperimentgruppe 6 - Opgave Digital dannelse i EUD:  Retningslinjer og etik Evnen til at kunne begå sig digitalt Udfordring Hvis...

Hvad indeholder eksamen

Til eksamen skal produceres en synops (1 side) der indeholder en problemformulering og et digitalt produkt som løsningsforslag.

inkl. overvejelser herom

Hvorfor denne blog?

Denne blog er lavet i forbindelse med mit 4. modul, på den diplomuddannelse i erhvervspædagogik jeg er i gang med. Bloggen skal fungere som en arbejdsportfolio og danne grundlag for den mundtlige eksamen.

1. post :)

Så er jeg i gang!

Dag 5

Dagens sidste opgave - Spørgsmål til dagens anden tekst "(Digital) dannelse til myndighed og demokratik" fra Unge Pædagoger 2/2...