Mit foreløbige oplæg til en opgaveformulering, inden jeg tager fat på interviews af mestrene, i de nærmeste dage.
Opgaveformulering til det kommende HF2 2020:
Inden du møder ind til holdstart skal du have 5 billeder klar til gennemgang på første undervisningsdag. De fem billeder skal hægtes til uddannelsens hovedkategorier.
Der skal afleveres 1 billede i hver af hovedfagene:
- Personfotografi (portræt, fashion, etc.)
- Arkitektur (arkitektur, industri, interiør, etc)
- Stilleben (produktfoto, gastronomisk fotografi, reklame, etc.)
Samt to billeder fra specialefagene:
- Frie Specialefag
- Kunstfotografi
- Reportagefotografi
- Den Internationale fotografiske arbejdsplads
- Industri / Reportage
- Arkitektur og interiørfotografering
- Stilleben fotografering
- Portræt og personfotografering
- Design
Mål
Målet med denne opgave er at understøtte den kreative læreproces ude i praktikvirksomhederne, samt opdyrke samarbejdet i mellem elev, skole og virksomhed. Derfor lægger vi op til at arbejdet diskuteres og understøttes ude i virksomheden. Dels vha. vejledning i forbindelse med produktionsplanlægning, dels ved at afsætte tid til produktion af de fem billeder.
Aflevering
Alle fem billeder skal afleveres i to versioner:
- Lav opløsning til visning på skærm: sRGB, 72 ppi, max 1920 px gange 1080 px
- Høj opløsning til print: AdobeRGB, 300 ppi, max A3
Evaluering
Billederne vil blive evalueret ud fra deres billedemæssige indhold og tekniske kvalitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar